Spildevand, der tilledes kloaksystemet, omfatter både forurenet spildevand, der føres til renseanlæg og ikke-forurenet regnvand og overfladevand fra befæstede arealer, der ledes via regnvandssystemet til jorden og vandløb, fjorde, søer og havet (recipient).
Når et område eller en matrikel kloakeres, fremsætter forsyningen et eller to stik afhængig af kloakeringsprincip. Ønskes flere stik til grunden, er det for ejerens egen regning og efter aftale med Vestforsyning.
Spildevandsanlæg, der opsamler og afleder spildevand og overfladevand, kan være udført som et fælleskloakeret spildevandsanlæg eller som et separatkloakeret spildevandsanlæg.
I Holstebro Kommune anvendes der i dag flere kloakeringstyper, hvor de nedenfor nævnte er de mest brugte:
I disse områder er der kun én kloakledning, der modtager både tag- og overfladevand og spildevand. Her vil der kun være én stikledning til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloakeringsprincip.
I disse områder er der én kloakledning, der modtager både spildevand og tag- og overfladevand fra alle andre arealer end de offentlige vejarealer. Vejvandet herfra afledes til særskilt kloakledning. I disse områder vil der også kun være én stikledning til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloakeringsprincip.
I de separatkloakerede områder vil der være to kloakledninger. Én til spildevand og én til tag- og overfladevand. I disse områder vil der være to stikledninger til den enkelte ejendom, og man vil være forpligtet til at aflede spildevand og tag- og overfladevand fra egen matrikel til de respektive stikledninger. Grundejer er ansvarlig for, at tilslutningen er sket til de korrekte stikledninger.
Disse områder bygger på separerings-princippet, men forsyningen har i disse områder kun etableret én spildevandsledning. Bortskaffelsen af tag- og overfladevandet fra området skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse.
Disse områder bygger på separeringsprincippet, hvor spildevandsforsyningen etablerer én kloakledning til spildevand og én kloakledning der modtager vejvand. Bortskaffelsen af tag- og overfladevandet fra den enkelte ejendom skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse.
Der henvises i øvrigt til Bilag 1 for udtømmende liste for kloakeringsprincipper.
I Holstebro Kommune er det Vestforsyning, der ejer, driver og vedligeholder spildevandsanlæg såsom renseanlæg, kloakledninger, bygværker, bassiner, udløb m.m. på de anlæg, der er omfattet af Spildevandsplanen.
Renseanlæg, der via kontraktligt medlemskab etableres, drives og vedligeholdes af Vestforsyning til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, er privatejet. Det er således grundejeren, der afholder udgifter til vand og el.
Alle øvrige kloakanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforanstaltninger på privat grund.
Inden for et af forsyningens kloakerede oplande er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem forsyningens stikledning og det private ledningsanlæg. Stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom til hovedkloakken, er opdelt i en privat del og i forsyningens del. Fra skel og ind mod ejendommen er ledningen privat, og det er grundejeren, der har ansvaret for drift og vedligehold. Ledningen, der går fra skel og ud til hovedkloakken ejes af forsyningen, som har ansvar for drift og vedligehold af denne del af stikledningen.
Ved et fælles spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivate kloakerede område.
Inden for et i Spildevandsplanen fastlagt kloakopland er forsyningen forpligtet til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til den private grundgrænse, mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg. Forsyningen etablerer en skelbrønd til spildevand og en til regnvand i områder, der er separatkloakeret. I områder, der er spildevandskloakeret etableres kun én skelbrønd til spildevand.
Ved fællesejet kloak forstås en kloakledning, som er fælles mellem to eller flere matrikler, men hvor det ikke er oprettet som fællesprivat spildevandsanlæg med vedtægter, tinglysning eller lignende. Fællesejet kloak findes også ved flere adresser på samme matrikel. Det påhviler de til enhver tid værende grundejere at drifte og vedligeholde den fællesejede kloak.
Udover fællesejet kloak er der fællesprivat spildevandsanlæg, som enten er oprettet i forbindelse med lokalplanlægning eller tillæg til Spildevandsplanen og hvor der findes vedtægter for det fælles spildevandslaug. Se i øvrigt afsnit Fælles spildevandsanlæg.
Inden for oplandsgrænsen for Vestforsynings spildevandsanlæg har nogle områder status som ”fælles spildevandsanlæg”. Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der efterfølgende er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. Et ”fælles spildevandsanlæg” betjener flere selvstændige ejendomme. Det kan f.eks være en trykledning, interne ledninger inden for en stormatrikel, et fælles nedsivningsanlæg m.v.
De fleste ”fælles spildevandsanlæg” er beliggende i separatkloakerede områder og har som følge deraf pligt til at have separeret på egen grund. ”Fælles spildevandsanlæg”, der er beliggende i fælleskloakerede områder, må påregne på sigt at skulle separere det private spildevandssystem.
Fælles spildevandsanlæg skal etableres, drives og vedligeholdes af de pågældende grundejere vha. et spildevandslaug. Der udarbejdes vedtægter for spildevandslauget, der bl.a. fastsætter hæftelse og udgiftsfordeling for medlemmerne.
Laugets vedtægter skal sendes til Byrådet og vil blive en del af anlæggets tilslutningstilladelse. Vedtægterne skal endvidere tinglyses på de enkelte ejendomme.
Afløbsinstallationer på privat grund skal udføres i henhold til det enhver tid gældende bygningsreglement samt tilhørende anvisninger. Ved Spildevandsplanens vedtagelse er BR18 gældende, og kravene i reglementet er yderligere beskrevet i SBI-anvisning 272.
Bygningsreglementet henviser til normen for afløbsinstallationer DS 432. Normen giver vejledende eksempler på udførelsesmåder, der opfylder de funktionelle krav, som bygningsreglementet stiller.
Det er grundejers ansvar at sikre, at arbejdet udføres i henhold til bygningsreglementet og DS 432 ved etablering af afløbssystemer på egen grund.
Den autoriserede kloakmester skal foretage en vurdering af, hvorvidt afløbsforholdene er udført/kan udføres i henhold til bygningsreglementet og normen. Er det ikke muligt, giver normen og bygningsreglementet mulighed for, at afløbsinstallationer kan udføres på anden vis efter godkendelse hos Kommunen. Alternativt kan der meddeles dispensation.
Afløbsinstallationer på privat grund skal altid udføres af autoriseret kloakmester. Ændring af ledningsarbejde i jord i tilknytning til et eksisterende hus kræver som udgangspunkt hverken en byggetilladelse eller en byggeanmeldelse efter reglementet. Når kloakmesteren har udført arbejdet sendes en færdigmelding til Kommunen sammen med relevante tegninger.
Grundejeren er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg.
I det omfang, der er uklarhed om ejerskab til fællesprivate kloakker, rummer Miljøbeskyttelsesloven og vejledningen til denne bestemmelser eller retningslinjer, der fastslår, at medmindre det kan godtgøres, at et fællesprivat spildevandsanlæg er privat, og der er enighed herom mellem kloakforsyningen og de pågældende ejendomme, er det ejet af kloakforsyningen.
Dokumentation for privat ejerskab kan være tinglyste dokumenter, der fastlægger ejerskabet eller landvæsenskommisionskendelser mv.
I forbindelse med kloakering i det åbne land samt ved udvidelser og ændringer af kloakoplande, kan det i et vist omfang for forsyningen blive nødvendigt at etablere ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer.
Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men forsyningens kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut (rådighedsindskrænkning) på de enkelte matrikler. Derimod kan man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af større pumpestationer, regnvandsbassiner, samt vejadgang til disse m.v.
Grundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontaktes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges i videst muligt omfang at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og Vestforsyning. Såfremt en sådan ikke kan opnås, vil Kommunalbestyrelsen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven erhverve retten ved ekspropriation.
Når der foreligger en frivillig aftale, eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal beskrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret og/eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspropriationen. Dette kan eks. være et deklarationsbælte omkring ledninger, et areal omkring et regnvandsbassin m.v. Her kan stilles krav om, at der ikke må bygges, beplantes eller i øvrigt iværksættes noget, der kan være til hinder for adgangen til spildevandsanlægget eller være til skade for anlægget og dets beståen.
Det anlæg, der skal eksproprieres til, skal fremgå af Spildevandsplanen.
For offentlige veje fremgår det af vejloven, at vejbestyrelserne afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje medmindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfatter alt vejudstyr, herunder vejafvanding. Det er vejejer (kommunen eller staten), der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, når disse kun anvendes til afvanding af offentlige veje.
Holstebro Kommune skal således efter vejlovgivningen kun afholde udgifterne til afvanding af deres egne offentlige veje, men skal ikke som vejmyndighed for de private fællesveje afholde udgifterne til vejafvanding af de private veje. Det er de pågældende grundejere/grundejerforeninger, der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af den private fællesvej.
Kommunen fordeler påbudte arbejder vedrørende istandsættelse eller vedligeholdelse af private fællesveje på landet mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger en særlig aftale om fordelingen. Der er ikke til disse veje knyttet noget udtrykkeligt krav om, at de skal være forsynet med afløb. Vejafvanding af disse veje kan derfor kun kræves, hvis den er nødvendig for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.
Bortskaffelse af vejvand uden for kloakopland ved f.eks. udledning til recipient kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 28. Der kan normalvis fra mindre veje nedsives i vejrabatten uden nærmere tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Det kræver dog, at vandet ikke afledes til dræn eller underjordiske nedsivningsanlæg langs vejen.
Hvis der i forbindelse med afvanding af nye og større vejanlæg, f.eks. motorveje el. omfartsveje, udføres vandsynsprotokol jf. Vandløbslovens § 64, stk 2, vil Holstebro Kommune sikre, at afvandingen af disse vejanlæg ikke strider mod Miljøbeskyttelseslovens § 28 og i øvrigt ikke giver anledning til andre uhensigtsmæssigheder jf. intentionerne i denne Spildevandsplan.
I forbindelse med etablering af veje i byområder inden for kloakoplande laves normalt en vejafvanding, der tilsluttes regnvandskloakken. Afvandingen består af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvandingen er en del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af afvandingsanlægget påhviler vejejer. Denne er ved offentlige veje Kommunen eller staten, mens vejejer ved de private fællesveje er ejerne af de ejendomme, der grænser op til den private fællesvej.
Hovedkloakken, hvor der udover vejvand også er tilkoblet regnvand fra andre arealer end vejareal, tilhører forsyningen, uanset om der er tale om en offentlig vej eller en privat fællesvej.
For at sikre, at bundfældet materiale i vejbrønde ikke transporteres videre til hovedkloak og til recipient, bør vejbrønde oprenses mindst én gang om året. Det er staten eller Kommunen, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på offentlige veje og de vedligeholdelsespligtige af de private fællesveje, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på de private fællesveje.
Det opsamlede materiale fra vejbrøndene skal bortskaffes i henhold til Kommunens anvisninger.
Områder med mange adresser på samme matrikel benævnes stormatrikler eller storparceller. Andelsboliger og boligselskaber er et typisk eksempel på en storparcel. Kloakanlægget (hovedledninger, brønde, stikledninger mv.) på storparcellerne er private og varetages typisk af en ejerforening, som beskrevet under “Fælles Spildevandsanlæg”.
Selvom det i lovgivningen er defineret, hvornår et kloakanlæg anses som forsyningens kloak og hvornår det er anden kloak (jf. ovenstående) er der alligevel risiko for fejltagelser og mistolkninger af regelsættet. Der henvises til en række principskitser for grænser mellem forsyningens kloak og privat kloak som vist i Danva´s vejledning nr. 83 om ”Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger”, 2011.