Nye kloakeringsprojekter

Som udgangspunkt vil nye udstykningsområder til boliger, hvor der ikke er taget stilling til kloakeringsprincip i Spildevandsplanen, blive planlagt til spildevandskloak med lokal håndtering af regnvand. Indledningsvist i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af en lokalplan for området, skal der laves en konkret vurdering af områdets mulighed for at håndtere regnvand lokalt eksempelvis ved nedsivning eller udledning i nærområdet. Denne vurdering skal bero på geotekniske undersøgelser af de lokale forhold, såsom tilstedeværelse af jordforurening, grundvandssårbarhed, grundvandsstand, jordbundens egnethed for nedsivning, nærhed til recipient, recipientens målsætning, tilstand samt recipientens hydrauliske følsomhed.

Vurderes et områdes mulighed for at håndtere regnvand lokalt god, udlægges området til spildevandskloak med nedsivning af tag- og overfladevand ved et tillæg til Spildevandsplanen. Der kan stadig være behov for at tænke afledning af vejvand ind i forhold til en recipient, såfremt vejvandet ikke kan nedsive i rabatten.

Planlagte oplande, der er udlagt til erhverv i Kommuneplanen, vil som udgangspunkt blive separatkloakeret, hvor tilslutningen sker til forsyningens regnvandssystem, evt. efter intern neddrosling.

Vejskilt - her udføres ledningsarbejde
Vestforsyning udfører ledningsarbejde Foto: Jens Bach

I Kommuneplan 2017-2029 for Holstebro Kommune er der udpeget en række områder, der på sigt skal kloakeres. En del af disse vil ikke blive kloakeret i denne Spildevandsplans planperiode, men alle områder er taget med i denne Spildevandsplan og er udlagt som perspektivområder.

Disse områders udbredelse og omfang kan revideres løbende, ligesom der er mulighed for at tilføje nye områder fra f.eks. private udstykninger. Tidsplanen for boligudbygningen vil løbende blive revideret i takt med revisionen af boligbyggeprogrammet, og dette kan ses i Kommuneplanen.

På Spildevandsplanens kortbilag kan ses en tidsplan, som er afstemt med Kommuneplanens udlægninger. For områder, der forventes forsynet efter 2025, er tidsrummet fastsat til 2025-2040.

En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt område. Det kan være for et større område eller en enkelt ejendom. I lokalplanen træffes bestemmelser om:

  • Hvad området og bygningerne skal bruges til
  • Hvor og hvordan der bygges nyt
  • Hvilke bygninger, der skal bevares
  • Hvordan de ubebyggede arealer skal udnyttes, indrettes og befæstes

Lokalplanen skal overholde rammerne for indhold, som fastlægges i Kommuneplanen og i øvrigt formes med hensyntagen til anden planlægning, herunder spildevandsanlæg. Lokalplanlægningen giver efter Planloven en række virkemidler, der kan understøtte Spildevandsplanens mål og indhold.

I lokalplanen kan Kommunen angive bestemmelser for boliger, befæstelsesgrad, belægninger og lignende. Lokalplanen kan endvidere udformes med hensigten om åbne eller lukkede ledningsanlæg. Ejerskabet, og dermed vedligeholdelsespligten, af ledninger er i den forbindelse vigtig at få på plads, samt i fornødent omfang at få tinglyst deklaration herom.

Førend lokalplanlægning for et givent område kan finde sted, skal der udføres konkrete forundersøgelser af områdets profil, herunder f.eks. terræn opmålinger og jordbundsundersøgelser. Disse undersøgelser skal bruges til at fastlægge et solidt grundlag for disponeringen af området. Dette medfører blandt andet, at der opnås viden om mulige arkæologiske interesser i området, og viden om områdets egnethed for lokal håndtering af regnvand. Der kan tages stilling til, om terrænet skal modelleres, og der kan udarbejdes en hensigtsmæssig plan for håndtering af klimavand i området med hensyntagen til bebyggelsesplanen.

Der vil i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning blive arbejdet med, at der for så vidt muligt gennemføres en lokal håndtering og bortskaffelse af overfladevand, enten ved nedsivning eller udledning lokalt. Desuden er det hensigten, at der planlægges for foranstaltninger til klimatilpasning af det nye område samt sikres håndtering af drænvand, hvor dette viser sig relevant.

Det kan i forbindelse med vedtagelsen af nye lokalplaner også være nødvendigt at lave tillæg til Spildevandsplanen for at sikre overensstemmelse mellem eksempelvis byggemodningsområder og kloakoplandsområder, ændring af kloakeringsprincip, bassin- og/eller ledningsanlæg og lignende. Dette sker for at sikre forsyningsgrundlag samt ekspropriationsgrundlag i de nye områder, der skal kloakeres.

Inden en lokalplan kan udarbejdes for et privat byggemodningsprojekt, skal der udføres geotekniske undersøgelser af området, og omkostningerne til disse afholdes af den private byggemodner. Disse undersøgelser skal understøtte valget af kloakeringsprincip i området som ved en kommunal udstykning. Er området ikke egnet til nedsivning eller på anden vis lokal håndtering af regnvand, vil området blive separatkloakeret, og Vestforsyning håndterer regnvandsanlæg op til en 5 års hændelse (hverdagsregn) jf. gældende serviceniveau, hvis den private byggemodner ønsker dette. Hvis Vestforsyning skal forsyne området for regnvand, har forsyningen ret til at fastlægge placering og udformning af eksempelvis regnvandsbassiner i området. Det er den private bygherres ansvar at sikre plads til håndtering af klimavand (ud over 5 års hændelsen) i området og at sikre, at evt. højtstående grundvand (drænvand) håndteres.

Ønsker byggemodner selv at håndtere regnvands- og spildevandsanlægget, vil anlægget få status af fælles privat spildevandsanlæg, og der skal oprettes spildevandslaug.

Ønsker byggemodner selv at håndtere regnvandsanlægget, vil anlægget få status af privat regnvandsanlæg, og der skal oprettes regnvandslaug. Såfremt byggemodner selv forestår etablering af regnvandsanlæg i området, f.eks. i form af åbne grøfter, lavninger m.v., kan klimavand, hverdagsregn og drænvand samtænkes i samme system.

Det skal i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan for området laves en vandhåndteringsplan for håndtering af klimavand og drænvand i området. Hvis der planlægges for et privat regnvandslaug, skal håndtering af hverdagsregn også indgå som en del af vandhåndteringsplanen.

Når der skal udarbejdes en lokalplan for et nyt boligområde eller erhvervsområde, fastsættes serviceniveauet for vand på terræn jf. Kommuneplanen 2017-2029 til en 50 års hændelse fremskrevet til 2050. Det vil sige, at lokalplanområdet skal planlægges og indrettes således, at der kan håndteres regn fra en 50 års hændelse i år 2050 på terrænet i området, det kan være i lavninger, grøfter mv. Dette krav for håndtering af klimavand gælder for offentlige såvel som private byggemodningsprojekter.

Holstebro Kommune anbefaler, at der endvidere udføres beregninger på konsekvenserne af en 100 års hændelse fremskrevet til 2050, denne anbefaling er ud fra forsigtighedsprincippet og ud fra hændelsesniveauet fastsat i Kommunens klimatilpasningsplan.

Det er bygherres ansvar at sikre, at de nye lokalplanområder klimatilpasses, samt at håndtere klimavandet. Dette kan f.eks. ske ved at indrette sig efter eksisterende terræn, udnytte naturlige lavninger til vandopsamling, samt at sikre en tilstrækkelig sokkelkote på de fremtidige bygninger i området.

Der er flere alternativer til bortskaffelse af regnvand end almindelige bassiner med udledning til recipienter, og det er Kommunens intention, at man skal forsøge at arbejde mere kreativt med regnvand og overfladevand, så det indgår i nærmiljøet på en spændende og naturlig måde og samtidig udgør så lille en miljøbelastning som muligt. Dette kan f.eks. ske ved at:

  • Nye bassiner og ledningsanlæg til håndtering af uforurenet overfladevand søges indarbejdet i rekreative miljøer i byer og boligområder, som eksempelvis åbne kanaler og søer.
  • Boliger kan etableres med grønne tage.
  • Regulere befæstelsesgraden ved at begrænse brugen af fliser.
  • Brug af gennemtrængelige belægninger.
  • Genanvende tagvand til havevanding, spejlbassiner, infiltrationsbassiner m.v.
  • Nedsivning i regnbede og faskiner.

Særligt vil muligheden for at genanvende regnvand eller lade regnvand indgå i LAR-løsninger i bymiljøer være interessant, da der her kan være store vanskeligheder ved at etablere regnvandsbassiner.

Såfremt eksisterende ukloakeret bebyggelse bevares i forbindelse med byggemodning af et nyt lokalplanområde, udlægges den eksisterende ukloakerede bebyggelse som udgangspunkt til spildevandskloakering.

Hvis der er separat kloakeringsprincip i lokalplanområdet, kan den eksisterende bebyggelse eventuelt også tilsluttes den nye regnvandskloak, hvis dette ønskes af grundejer. Valget af kloakeringsprincip sker i en dialog med Holstebro Kommune.

Etablering af regnvandsbassiner

Ved etablering af nye kloakoplande, udbygning af eksisterende kloakoplande eller separering af fælleskloakerede oplande, skal der som udgangspunkt etableres regnvandsbassin, hvis det er teknisk muligt. Regnvandsbassinerne skal etableres efter retningslinjer beskrevet herunder.

Bassiner kan, hvis de er dimensioneret korrekt, have store miljømæssige gevinster, både hydraulisk og stofmæssigt.

Anlæg omfattet af dimensioneringen

Alle nye regnvandsudløb samt ændring af eksisterende udløb er omfattet af nedenstående dimensioneringspraksis. Gældende for begge er, at det er betinget af fysisk mulighed for erhvervelse af areal til bassinanlægget. Såfremt der ikke kan anlægges jordbassiner, skal alternative muligheder for volumen undersøges, eksempelvis rørbassiner, nedsivning eller en lignende reduktion af regnvandsmængden.

Regnvandsbassiner i Ulfborg
Vestforsyning har separeret kloakker og lavet nye regnvandsbassiner i Ulfborg. Foto: Jens Bach

Nedenstående punkter vurderes vigtige i overvejelsen af behovet for regnvandsbassin:

  • Kontrolleret afledning af regnvand under regn
  • Minimering af risikoen for oversvømmelse og erosion
  • Recipient beskyttelse
  • Udskylning eller udvaskning af forskellige vandlevende arter (hydraulisk overbelastning)
  • Stoftilbageholdelse og stoffjernelse ved etablering af vådt volumen og dykket afløb
  • Kontinuert vandtilledning til vandløb med lav basisvandføring

Afhængig af den modtagende recipient er ovenstående effekter enten væsentlige eller uvæsentlige. Det er f.eks ikke umiddelbart nødvendigt at etablere stuvningsvolumen, hvis udløbet sker til et havområde eller en sø, men der kan være behov for tilbageholdelse og fjernelse af bl.a. fosfor.

Det våde volumen, eller permanente volumen, i et regnvandsbassin har stor betydning for tilbageholdelse af forureningskomponenter. Flere undersøgelser i Danmark og udlandet har vist, at selv små bassiner har en tilbageholdelseseffekt på flere forureningskomponenter, herunder bl.a. næringssalte og tungmetaller.

På baggrund af projektet “Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand” (se www.separatvand.dk ) støttet af Miljøstyrelsen, er der udarbejdet notater, faktablade og computerprogrammer, som beskriver eksisterende viden om våde regnvandsbassiners funktion, samt give vejledning om, hvordan sådanne bassiner dimensioneres. Miljøstyrelsen henviser i Spildevandsvejledningen til, at bassiner bør etableres i en størrelse, så der højest sker et gennemsnitligt overløb fra bassin en gang hvert 5. år. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis på området i form af afløbsvandføring er fastslået i flere afgørelser, f.eks. NMK-10-00767 fra 2015 og NMK-10-00590 fra 2013, samt NMK-10-00760 fra 2018, hvoraf det fremgår, at der skal tages udgangspunkt i det reducerede oplandsareal ved fastsættelse af afløbsvandføring, og at det ved beregning af udledt vandmængde skal være det reducerede areal, der lægges til grund.

Nedenstående anlægs- og funktionskrav er gældende for etablering af bassiner i Holstebro Kommune, og det er disse krav, der vil danne grundlag for Kommunens tilladelser. Retningslinjer og krav er gældende for såvel eksisterende som nye regnvandsbassiner. Der henvises til separatvand.dk, hvor retningslinjer for udformning af og krav til bassiner er nærmere angivet.

Anlægskrav

  • Bassinet etableres som udgangspunkt som vådt bassin med fast vandspejl, og bassinet skal anlægges, så det indgår naturligt og rekreativt i omgivelserne.
  • Bassinet kan også etableres som tørt jordbassin i det omfang, formålet er at udnytte bassinet på en mere kreativ måde. Det skal på anden vis sikres en stoffjernelse inden udledning til recipient.
  • Bassinet skal som udgangspunkt etableres som varierende anlæg og med mindste anlæg på 1:5. Ved stejlere hældning skal der på siderne etableres et plateau, hvor der er lav vandstand. Er dette ikke teknisk muligt, skal bassinet i boligområder eller andre områder med alm. offentlig færdsel vurderes, om der bør opsættes hegn eller lignende afskærmende foranstaltning.
  • Overløb skal så vidt muligt ske til terræn. Det må aldrig kunne foranledige gener på anden mands grund.
  • Føres overløb til recipient, bør det ske via trinvise overløb, specielt når det er udløb til særligt sårbare recipienter.
  • I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og inden for grundvandsdannende opland og 300 meters beskyttelseszone for almene og ikke almene vandværksboringer vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at regnvandsbassinet etableres med tæt bund.
  • Bassinet skal have en opbygning, så det udnyttes fuldt ud. Ved ansøgninger om etablering af bassiner skal det sandsynliggøres, at bassinet med størrelse og indretning kan leve op til de i Spildevandsplanen forudsatte rensekrav.

Herunder beskrives, hvilke renseforanstaltninger, der forlanges ved etablering af et regnvandsbassin:

  • Alle bassiner skal etableres med dykket afløb og overløb.
  • Bassinets sider skal ved indløb sikres mod erosion og ophvirvling af suspenderede stoffer.
  • Bassinet skal indrettes med sandfang i forbindelse med indløb. Sandfang skal så vidt muligt være indrettet til let og tilgængelig oprensning. Alternativt kan oprettes et særskilt sedimentationsbassin.
  • Det skal være muligt at lukke af for udledningen fra bassinet.
  • Er et bassin oprettet på virksomheder eller ved arealer af særlig forurenende karakter, kan der blive stillet krav om forrensning på selve virksomheden.

Dimensionering af regnvandsbassiner opdeles i henhold til de beskrevne niveauer 1, 2 og 3 i Skrift 27 fra Spildevandskomiteen.

Niveau 1 og 2 (mindre komplekse områder, herunder byggemodningsområder):

For niveau 1 og 2 anvendes følgende regneark fra Spildevandskomiteen opdateret efter Skrift 30: Regnrække Version 4.1 (xls), som kan findes her: https://ida.dk/om-ida/spildevandskomiteen.

Følgende faktorer anvendes til beregning i regnearket:

Koordinater:

Ved bassiner tæt på Vinderup anvendes Northing, Easting: (6.259.724, 485.828)

Ved bassiner tæt på Holstebro anvendes Northing, Easting: (6.246.106, 475.193)

Ved bassiner tæt på Ulfborg anvendes Northing, Easting: (6.237.278, 457.458)

Gentagelsesperiode for overløb ved etablering af bassiner med udløb til recipient:

Sættes til hvert 5. år, men kan skærpes til hvert 10. år, hvis der f.eks. er tale om vandløb eller søer med højt miljømål, hvor miljømålet ikke er opfyldt, eller hvis der er tale om hydraulisk overbelastede vandløb.

Gentagelsesperiode for overløb ved etablering af bassiner i forbindelse med tilslutninger:

DS 432 angiver gentagelsesperioder ved forskellige anvendelsesområder. Det er grundejers egen beslutning og eget ansvar at sikre, at afløbssystemer på egen grund er dimensioneret tilstrækkeligt i forhold til anvendelsen af arealerne, og at overfladevandet fra ejendommen ikke giver anledning til oversvømmelse af naboarealer m.v. Det er således grundejeren, der træffer beslutning om, hvor ofte en overbelastning af systemet kan accepteres. Det anbefales at tage højde for klimaforandringer med øgede regnintensiteter. Kommunen anbefaler dimensionering for overløb hvert 5. år.

Sikkerhedsfaktor:

Holstebro Kommune har besluttet, at sikkerhedsfaktoren på stuvningsvoluminet som minimum sættes til 1,0 svarende til ingen ekstra sikkerhed. Det er op til ansøger at beslutte, om der skal regnes med klimafaktor ved dimensionering af bassinvolumen. Dimensionsgivende regn til bassiner anses generelt for at være længerevarende lavintens regn, hvorfor der ikke stilles krav til ansøger om at anvende en specifik klimafaktor på volumen. Det anbefales dog, at ansøger selv vurderer behovet og heri bl.a. inddrager sikkerheden for at kunne håndtere overløbsvandet, når regnvandsbassinet går i overløb.

Befæstet areal (ha):

Det totale befæstede areal, der tilløber regnvandsbassinet indtastes her.

Hydrologisk reduktionsfaktor:

Denne faktor for det initiale vandtab sættes til 0,8 – 1,0, hvis den ikke er kendt.

Afskærende lednings kapacitet (l/s) – udledning til recipient:

Vilkår for afløbsvandføring fastsættes i udledningstilladelsen, der gives typisk tilladelse til 1-2 l/s pr. reduceret ha, men dette vil altid bero på en konkret vurdering af recipientens følsomhed. Hvis der er tale om en særligt følsom eller hydraulisk overbelastet recipient gives tilladelse til 1 l/s pr. reduceret ha.

Afskærende lednings kapacitet (l/s) – tilslutning til kloak:

Vilkår for afløbsvandføring fastsættes i tilslutningstilladelsen. Der gives tilladelse til 1 l/s pr. reduceret ha, svarende til naturlig afstrømning, hvis der ikke vurderes at være plads til den ekstra udvidelse. For yderligere information, se “Tilslutning af regnvand”.

Tillæg for koblede regn:

Det beregnede volumen af bassinet i regnearket er inkluderet 20%, som en effekt fra koblede regnserier. Effekt af koblede regn skal medtages ved beregning efter niveau 1 og 2 – ellers skal volumen beregnes efter niveau 3. Dog kan effekten af koblede regn undlades ved niveau 1 og 2, såfremt tømmetiden på bassinet er under 5 timer.

Niveau 3 (større, komplekse områder med flere bassiner/bygværker):

Stuvningsvoluminet skal beregnes via beregningsprogram Mouse eller Mike Urban med LTS ved brug af regndata fra regnserien 24929 Herning Renseanlæg.

DANVA udarbejdede i 2006 et katalog over mulige tiltag med hensyn til regnbetingede udløb (Regnbetingede udledninger – Katalog over teknologier til reduktion af effekter i miljøet, 2006), samt en vejledning for regnvandsbassiner i 2018 (DANVA Vejledning 102 – Designguide for regnvandsbassiner, 2018). Kataloget fra 2006 anbefaler vådt volumen mellem 150 – 250 m³ pr. reduceret ha. Den nyeste vejledning nævner 200 – 250 m³ pr. red. ha som nødvendigt volumen ved etablering af våde bassiner, og hvis der etableres mere end 250 m³ pr. red. ha vådvolumen, opnås der ikke yderligere renseeffekt. Fakta-blad om dimensionering af våde regnvandsbassiner fra www.separatvand.dk henviser til, at våde volumener omkring 200 – 300 m³ pr. red. ha er et fornuftigt valg for et vådt regnvandsbassin.

Med udgangspunkt i ovenstående fastsætter Holstebro Kommune et minimumskrav om vådt volumen på 200 m³ pr. red. ha ved etablering af et vådt regnvandsbassin. På førnævnte faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner er der opstillet følgende rensegrader for udvalgte vandkvalitetsparametre:

  • Organisk stof (COD) 0,45
  • Biokemisk iltforbrug (BOD) 0,30
  • Nitrogen (kvælstof, N) 0,40
  • Fosfor (P) 0,70

Minimumskravet på et vådt volumen på 200 m³ pr. red. ha kan skærpes efter en konkret vurdering, hvis udledning sker til søer med højt miljømål og god økologisk tilstand, eller hvis der er tale om udledninger til vandløb, hvor der kræves en særlig indsats. Det kan tilsvarende øges, hvis der er tale om særligt forurenet overfladevand.

Herunder beskrives, hvilke driftskrav, der stilles til nye regnvandsbassiner:

  • Oprensning af bassin, hyppighed fastsættes som vilkår i tilladelse, og tømning skal fremgå af bassinejerens driftsmanual.
  • Vedligehold af bevoksning og græsslåning skal fremgå af bassinejerens driftsmanual og i henhold til eventuelle krav eller aftaler (f.eks. deklarationer).
  • Deponi af det oprensede materiale i henhold til Jordforureningsloven.
  • Tømning af sandfang eller sedimentationsbassin, hyppigheden fastsættes som vilkår i tilladelse.