Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2020-2030

Spildevandskloakering af boligområdet i Alstrup syd for Nordre Ringvej, kloakoplande HO341 og HO343 og separatkloakering af dagligvarebutik, opland HO626

Indledning

Nærværende tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen 2020-2030 for Holstebro Kommune er udarbejdet for at danne plangrundlag for Vestforsyning Spildevands A/S’ spildevandskloakering af nyt boligområde syd for Nordre Ringvej og separatkloakering af en ny dagligvarebutik i umiddelbar nærhed af nyt boligområde.

Håndteringen af overfladevand i det nye boligområde i Alstrup vil ske på privat foranledning via to systemer med udledning til Ellebæk og rørlagt vandløb, som udleder til Ellebæk. For at kunne gennemføre Lokalplan 1213 samt Lokalplan 1178 er der behov for at ajourføre spildevandsplansgrundlaget.

I forbindelse med etablering af nyt boligområde, skal der ske ledningsanlæg og etablering af 2 nye regnvandsbassiner. Der planlægges at etablere ca. 80 tæt-lav boligenheder. I forbindelse med planlægningen af området har bygherre fået udarbejdet en samlet vandhåndteringsplan for området. Denne danner rammerne for den private håndtering af overfladevand, herunder også håndtering af skybrudsregn og drænvand, i området.

De berørte matrikler vil fremgå af dette tillæg.

Plangrundlag

Holstebro Kommunes Spildevandsplan 2020-2030.

Vedtagelse

Forslaget til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplanen var i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 offentliggjort i perioden fra den 01. marts 2023 til den 26. april 2023,  kl. 15.30, begge dage inklusiv.

Byrådet vedtog den 10. oktober 2023 Tillæg nr. 4 uden ændringer af forslaget.

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2020-2030