Lovgrundlag

Kommunerne skal i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en Spildevandsplan. Spildevandsplanen er en sektorplan, som er bindende for Kommunen.

Spildevandsplanen fastlægger rammer for Kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og Kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den forventede gennemførselsplan, der er fastsat i Spildevandsplanen.

Illustration af planlægning ud fra lovens paragraffer

Spildevandsplanen skal jf. lovgivningen indeholde følgende:

  • Spildevandsplanens kobling til kommune- og vandplan, den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.
  • Angivelse af de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang, den enkelte ejendom er tilsluttet.
  • Angivelse af områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist.
  • Angivelse af områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsforsyningsselskabet.
  • Udpegning af de eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som planlægges som medfinansieringsprojekter.
  • Eksisterende og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der afledes eller planlægges afledt til nedsivningsanlæg.
  • Eksisterende og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker eller skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau.
  • Beskrivelse af, hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning, opsamling eller udledning.
  • Beskrive hvilket vandområde, spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand.
  • Angive hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.
  • Angive forventet gennemførelse af projekter i de enkelte kloakeringsområder.

Administrationen af spildevandsområdet er reguleret via et antal love, bekendtgørelser og vejledninger, hvoraf de mest centrale er angivet nedenfor.

  • Miljøbeskyttelsesloven
  • Spildevandsbekendtgørelsen
  • Slambekendtgørelsen
  • Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer
  • Betalingsloven
  • Vandsektorloven
  • Spildevandsafgiftsloven
  • Naturbeskyttelsesdirektiver
  • Badevandsbekendtgørelsen

  • Vejledning nr. 28, 2018 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
  • Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg
  • Vejledning nr. 3, 2001 til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.
  • Vejledning nr. 4, 2004 om principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand
  • Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE
  • Vejledning nr. 1, 1999 om rodzoneanlæg op til 30 PE
  • Vejledning nr. 3, 1999 om biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE
  • Retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE fra 2004.
  • Vejledning nr. 4, 1999 typegodkendelse af minirenseanlæg
  • Miljøprojekter og ny viden fra Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen
  • Vejledning nr. 83, 2011, Administrativ håndtering af vand-og kloakstikledninger, Danva.
  • Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, Naturstyrelsen, 2012.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens formålsparagraf, at

”Loven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Med loven tilsigtes særligt

      1. At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper
      2. At tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker
      3. At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
      4. At fremme anvendelse af renere teknologi
      5. At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på:

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.”

Det er således bl.a. med udgangspunkt i denne bestemmelse, at miljømyndigheden/-hederne foretager overvejelser om, hvor der skal ske en indsats og i hvilket omfang, der skal ske en indsats i forhold til beskyttelsen af miljøet.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grundvand, og det er i medfør af dette kapitel, at nedsivningstilladelser og tilladelser til samletanke gives.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 omhandler beskyttelse af overfladevand, herunder regler for udledning, tilslutning til kloak, påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land m.m. Kapitlet fastlægger derudover de overordnede rammer for indholdet og omfanget af den kommunale spildevandsplan.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regulerer virksomheder, herunder spildevandsforhold, såfremt der er tale om direkte udledninger fra listevirksomheder.

Spildevandsbekendtgørelsen udspecificerer regelsættet for spildevandsadministrationen, herunder planlægningen, og angiver krav til alle former for tilladelse til bortskaffelse af spildevand på nær tilladelse til udsprøjtning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi.

Regulativet for kommunens obligatoriske tømningsordning er ligeledes fastsat med hjemmel i bekendtgørelsen. Her kan du læse mere om tømningsordningen.

Slambekendtgørelsen regulerer slam og spildevand med jordbrugsmæssig værdi. I medfør af denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til udsprøjtning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi, eksempelvis processpildevand fra mejerier, vegetabilsk produktion m.v.

Sediment eller slam fra regnvandsbassiner bliver normalt deponeret på grund af for højt indhold af tungmetaller. Hvis det kan overholde Slambekendtgørelsens grænseværdier kan der meddeles tilladelse til udspredning efter bekendtgørelsens

§ 30.

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Vandrammedirektivet).

EU-landene er jf. Vandrammedirektivet forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet. Derfor er der fastsat grænser (miljøkvalitetskrav) for en række miljøfremmede stoffer. Miljøkvalitetskravene indgår som en del af Vandrammedirektivets miljømål og er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet regulerer tilladelse til udledning af spildevand med indhold af forurenende stoffer meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5, dog med undtagelse af almindeligt belastede, separate regnbetingede udledninger. Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at udledning af farlige stoffer skal begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal der fastsættes egentlige udlederkrav i tilladelserne på baggrund af de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Hvis der ikke i bekendtgørelsen er fastsat et egentligt miljøkvalitetskrav, anmodes Miljøstyrelsen om forslag til et miljøkvalitetskrav og det optages i Vandområdeplanerne, således at øvrige udledere kan reguleres efter kravet.

Betalingsloven er grundlaget for forsyningsselskabets opkrævning af vandafledningsbidrag m.m. efter en af byrådet godkendt betalingsvedtægt. Her kan du se betalingsvedtægten for Vestforsyning Spildevand A/S.

Betalingsloven bygger på et princip om, at forsyningen er en forsyningsvirksomhed, der fuldt ud finansieres af forbrugerne og dermed også forurenerne – efter ensartede principper. Forureneren-betaler-princippet er således 100 % gennemført, og der er tale om omkostningsdækning i henhold til ”hvile i sig selv princippet”.

Den gældende ”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Holstebro Kommune” danner grundlag for opkrævning af de kloakbidrag fra forsyningens brugere, som skal finansiere udgifterne til etablering, drift og vedligehold af spildevandsanlæggene.

Bidragene udgøres af et lovbestemt tilslutningsbidrag, et fast og et variabelt vandafledningsbidrag, vejbidrag samt særbidrag, der pålignes producenter af særligt forurenet vand.

Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter én gang årligt størrelserne af den variable kubikmetertakst og det eventuelle faste bidrag. Taksterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.

Det er Vestforsyning Spildevand A/S, der varetager opkrævning af bidragene.

I medfør af Betalingsloven håndteres endvidere økonomien til den kommunale tømningsordning.

Taksterne finder du på Vestforsynings hjemmeside.

Med vandsektorloven blev indført en adskillelse af kommune og forsyningsselskaberne.

Vandsektorloven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne og til lave priser.

Nogle af hovedelementerne i Vandsektorloven er:

      • Adskillelse af myndighed (kommune) og drift (forsyning). De kommunale forsyningsvirksomheder (vand- og spildevandsforsyninger) er blevet selvstændige selskaber.
      • Miljøministeriet har oprettet et Forsyningssekretariatet, der skal være ansvarlig for gennemførelse af benchmarking, årlig fastsættelse af prisloft samt orientere offentligheden om resultaterne af benchmarkingen.
      • Vestforsyning skal foretage en registrering og indberetning af oplysninger om miljøforhold, service- og driftsforhold samt økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet.
      • Vestforsyning skal foretage en beregning af vandselskabets effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking (undersøgelse og sammenligning af vandselskabernes effektivitet på de ovenfornævnte områder).

Vestforsyning blev udskilt i 2002 fra Holstebro Kommune. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ulfborg-Vemb og Vinderup Kommuners kloakdrift overført til Vestforsyning Spildevand A/S.

Her kan du læse om kommunens henholdsvis forsyningens arbejds- og ansvarsområder.

Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af spildevand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Endvidere betales der afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning.

Der betales afgift af både det vand, der udledes via forsyningens renseanlæg og det vand, der udledes via enkelt-ejendommenes spildevandsanlæg.

Jo bedre man renser sit spildevand jo mindre afgift betales. Eksempelvis betales 0,75 kr. pr m3 vand, hvis man har et godkendt nedsivningsanlæg, mens man betaler 5,80 kr. pr. m3 vand, hvis man udleder urenset fra septiktank.

I Holstebro Kommune opkræves spildevandsafgiften via ejendomsskattebilletten hos de borgere, der ingen vandmålere har, og hvor taksten bliver opgjort på baggrund af 170 m3. For de øvrige borgere opkræver Vestforsyning spildevandsafgift på baggrund af målt eller skønnet vandforbrug.

Taksterne finder du på SKATs hjemmeside.

Miljømålsloven (Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder) og EU’s naturbeskyttelsesdirektiver – fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, pålægger EU’s medlemslande at bevare en række arter (bilag IV) og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, implementerer naturbeskyttelsesdirektiverne, og i henhold til denne skal der i forbindelse med udledningstilladelser og nedsivningstilladelser foretages vurderinger af, hvorvidt projekter i sig selv eller sammen med andre påvirker et Natura 2000-område væsentligt. Er det tilfældet, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets betydning for udpegningsgrundlaget.

Holstebro Kommune foretager i forbindelse med tilladelser til udledninger til vandløb i oplandet til Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorden samt øvrige Natura 2000-områder (søer) væsentlighedsvurderinger i forhold til eventuelle påvirkninger af disse habitatområder. Det samme gør sig gældende, hvis Kommunen meddeler tilladelse til at anlægge et nedsivningsanlæg i et Natura 2000-område.

I Kommunen er der flere badevandsstationer og flere strande med blå flag. Det er et område, der er højt prioriteret i kommunen.

I henhold til EU´s badevandsdirektiv skal alle EU badevandsstationer undersøges for E. coli og enterokokker, som begge er indikatorer for fækal forurening fra mennesker og dyr. Kravet til badevandet er som minimum ”Tilfredsstillende kvalitet”.

Alle badevandsstationer overvåges i badesæsonen 1. maj til 1. september. Der udtages 4 til 10 prøver på hver station, afhængigt af de foregående års resultater.

Udover badevandskvaliteten, er der som nævnt i lovgivningen krav til udarbejdelse af badevandsprofiler. En badevandsprofil skal bestå af bl.a. en liste over og vurdering af årsager til forurening, der kan påvirke badevandet og skade badenes sundhed. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for kortvarig forurening, så skal følgende være kortlagt: Den forventede kortvarige forurenings art, hyppighed og varighed. Nærmere beskrivelse af årsager til forurening, herunder trufne forvaltningsforanstaltninger og tidsplan for deres fjernelse.

Ligeledes angiver direktivet og badevandsbekendtgørelsen, at senest den 1. juni skal offentligheden informeres og varsles ved risiko for forurening. Badevandsvarslingen skal etableres med registrering af regnbetingede overløb (overløbsbygværker og pumpestationer), regnmålinger, erfaringstal for koncentrationen af bakterier samt dynamisk modellering. Formålet med badevandsvarsling er at give rettidig oplysning til brugerne om forekomst af kortvarige bakterielle forureninger og om forureningens styrke og varighed.