Medlemskab af kloakforsyningen

Ejere af fast ejendom inden for kloakoplande er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 forpligtet til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når tilslutningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende fra det tidspunkt, hvor forsyningen har ført stikledning frem til skellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et andet fælles spildevandsanlæg.

Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til Spildevandsplanen planlægges ændret fra fællessystem til separatsystem, har pligt til at gennemføre separeringen på egen grund.

Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er Holstebro Kommune berettiget til ved autoriserede kloakmestre – og for ejerens regning – at lade tilslutning af ejendommen udføre.

Når en ejendom er beliggende inden for en godkendt Spildevandsplans kloakopland, har ejeren også en ret til at blive tilkoblet forsyningens spildevandsanlæg og få ført stik frem til skellet.

Når Vestforsyning kloakerer en ejendom, føres én eller to stikledninger frem til grundgrænsen afhængig af, om ejendommen skal kloakeres for både regn- og spildevand eller kun spildevand.

Af hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse af systemet, sætter Vestforsyning skelbrønden/e umiddelbart inden for grundgrænsen. Grundejer er forpligtet til føre regn- og/eller spildevandsledninger fra ejendommen til skelbrønden/e ved grundgrænsen. Efter tilslutningen overgår ejerskab af skelbrønd/e til grundejer.

Vestforsynings pligt indebærer, at der ved nykloakeringer af husstande inden for et kloakeret opland, skal kunne afledes spildevand fra stueplan til forsyningens kloaksystem ved gravitation, dvs. ved tyngdekraft.

Indenfor et kloakopland fastlagt i Spildevandsplanen er det forsyningen, der står for etablering, drift og vedligehold af ledninger m.v. frem til grundgrænsen, mens grundejeren på egen grund er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger.

I forbindelse med en udstykning fra en allerede tilsluttet boligejendom er forsyningen forpligtet til at tilslutte den nye ejendom.

Alternativt kan den ukloakerede ejendom tilsluttes stammatriklens kloaksystem. I den situation vil der opstå et fællesprivat kloakanlæg ejet af de to matrikler, også selvom de to matrikler har samme ejer. I denne situation skal der dannes og tinglyses et spildevandslaug med tilhørende vedtægter, der fastlægger ansvar for drift og vedligeholdelse. Vedtægterne skal godkendes af Byrådet.

For erhvervsejendomme, der udstykkes til enten boliger eller opdeles i to eller flere erhvervsmatrikler, vil forsyningsforpligtelsen gælde for hver ny udstykket matrikel. Hver ny matrikel udstykket fra erhvervsejendomme, har dermed ret til at blive tilsluttet selvstændigt, med mindre området er udlagt til fællesprivat kloak i Spildevandsplanen.

Med tilslutningspligten- og retten følger også en afledningspligt- og ret.

I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer har ret til at kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe selv) og at det som et led i forsyningspligten er forsyningen, der skal bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Dvs. at det ved lavtliggende huse i forhold til vejniveau påhviler forsyningen at finansiere og etablere pumpestation.

Ingen ejendomme er således nødsaget til at etablere pumpeanlæg på egen grund på grund af de topografiske forhold ved afledning af spildevand og regnvand fra stueplan.

Ved ejendomme, der er beliggende så lavt, at kloakforsyningen skal etablere pumpe i skel, forbeholder Vestforsyning sig ret til at etablere pumpen inde på ejendommen, hvis det økonomisk eller teknisk er en bedre løsning for kloakforsyningen. Etableres pumpen inden for skel, vil pumpen være ejet af Vestforsyning, og der vil være tinglyst en deklaration, der sikrer kloakforsyningen adgang m.v. til pumpeinstallationen.

Opnås der ikke enighed om vilkårene for etablering af kloakforsyningens pumpe indenfor skel, vil der blive eksproprieret areal til etablering af pumpen. Elforsyning af pumpestationen vil blive indarbejdet i det enkelte projekt med det udgangspunkt, at udgifter hertil afholdes af forsyningen.

Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for at lede spildevand fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil for at forhindre tilbagestuvning, påhviler udgifter og ansvar alene grundejeren. Kloakforsyningen er ikke forpligtet til at aftage spildevand fra kældre ved gravitation.

Ved sanering af eksisterende kloakker, bør der ikke ske en forringelse af afledningsforholdene for grundejeren, herunder også afledningsforholdene fra kælderniveau.

På Spildevandsplanens kortbilag kan man finde forventede tidspunkter for tilslutning af eksisterende eller nye ejendomme inden for fremtidig kloakopland. Eksisterende ejendomme, som forventes bevaret, der ligger i et fremtidigt bolig- eller erhvervsområde, vil som udgangspunkt blive tilsluttet, kun for spildevandskloak, i forbindelse med byggemodningen af området. Grundejere vil i god tid forinden skriftligt blive orienteret om den planlagte kloakering.

Tidsplanen for kloakeringen vil løbende blive ajourført i forbindelse med Kommunens årlige ajourføring af boligbyggeprognosen og i forbindelse med opfølgning på lokalplaner og udmøntningen af disse. Tidsplanen skal således ses som et forventeligt tidspunkt for kloakering, der løbende tilrettes.

Ejendommene er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 forpligtede til at blive tilsluttet, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Eksisterende ejendomme, der skal tilsluttes, vil blive meddelt en frist for tilslutning via en indskærpelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 69. Som udgangspunkt vil fristen for tilslutning for bebyggede ejendomme blive fastsat til 6 mdr. fra det tidspunkt stikledning er ført frem til ejendommen.

Hvis indskærpelsen vedrørende tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, kan Kommunen være nødsaget til at politianmelde forholdet med henblik på at få tilslutningsforholdene bragt i orden.

For ejendomme med nyere private anlæg, der pålægges kloakering, gives som udgangspunkt en frist for tilslutning på 15 år fra tilladelsesdatoen til det godkendte anlæg.

I henhold til Betalingsloven kan Byrådet give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til renseanlægget. Da dette ikke er relevant i Holstebro Kommune, er sådanne områder ikke udlagt i planen.

Ønskes en direkte tilslutning til renseanlæg, skal dette håndteres via et tillæg til Spildevandsplanen.

Drænvand fra kirkegårde betragtes som spildevand og skal tilføres spildevandsledningen.

Andre typer drænvand som eks. markdræn, dræn fra fodboldbaner og andre grønne arealer, grundvandssænkende dræn m.v. betragtes hverken som spildevand eller tag- og overfladevand, men som drænledninger (vandløb).

Drænledninger er private anlæg, og det er altid grundejer, der skal vedligeholde disse. Der kan eventuelt foreligge en partsfordeling, der definerer udgiftsfordelingen mellem private lodsejere. Dræn, der går henover 3. parts ejendom, skal håndteres via vandløbslovgivningen.

Drænvand, der ulovligt er tilsluttet kloakken, er ejers ansvar at få frakoblet. Endvidere er det ejeren, der skal afholde udgifterne hertil.

Drænvand, der i dag tilledes forsyningens ledninger, betragtes som uvedkommende vand, og skal begrænses og minimeres ved afkobling, idet forholdet typisk udgør et miljømæssigt, hydraulisk og driftsmæssigt problem.

Afhængig af den konkrete sag, vil Kommunen meddele grundejer, at drænvand skal frakobles ved enten en reguleringssag efter Vandløbsloven, at indskærpe forholdet i henhold til § 69 i Miljøbeskyttelsesloven eller ved at meddele påbud efter § 30 i Miljøbeskyttelsesloven.

Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes som tag- og overfladevand og skal i separatkloakerede oplande tilføres regnvandsledningen, mens det i fælleskloakerede oplande skal tilføres fællesledningen. Hvis der separeres i det fælleskloakerede opland, er grundejer forpligtet til at føre omfangsdrænet til regnvandsledningen.

I områder, som kun er forsynet med spildevandskloak, må omfangsdræn ikke tilsluttes spildevandsledningen. Drænvand fra omfangsdræn skal i stedet håndteres på egen matrikel, alternativt i et fælles privat drænsystem.

I forbindelse med nybyggeri i separatkloakerede områder, hvor der planlægges omfangsdræn ved den nye ejendom for at sikre denne, må udelukkende drænvand fra omfangsdræn tilsluttes regnvandsledningen. Dræn, som etableres til tørholdelse af haver, grønne arealer m.v. må ikke tilsluttes regnvandsledningen.

Det anbefales i forbindelse med nybyggeri ikke at etablere omfangsdræn til håndtering af nedsivende overfladevand, i stedet bør man indrette sig, så behovet for omfangsdræn til nedsivende overfladevand er overflødigt. Hvis omfangsdræn er vurderet nødvendigt til tørholdelse af ejendommens sokkel pga. f.eks. jordbundsforhold, høj grundvandsstand eller lignende, skal omfangsdræn tilsluttes regnvandsledningen.

Indsivning af regnvand til spildevandssystemet kan i nogle tilfælde tilskrives overfladeafstrømning af regnvand gennem kloakdæksler til private spildevandsbrønde eller via dæksler, der er taget af.

Der er grundejernes ansvar at sikre, at der ikke kan ske indsivning eller tilstrømning af overfladevand til private spildevandsbrønde beliggende på eget, private areal. Grundejerne skal sørge for, at spildevandsbrønde ikke er placeret i lavninger, samt at dækselkoten på brøndene er i niveau med terræn, eller så vidt muligt højere end det omkringliggende terræn.

Når Vestforsyning laver TV-inspektion, renoverer spildevandsledninger eller regnvandsledninger eller anlægger nyt, konstateres det lejlighedsvist, at det interne kloaksystem på enkelte ejendomme er tilsluttet de forkerte stikledninger, hvilket betyder at regnvand går til spildevand og omvendt.

Fejltilslutningen medfører, at urenset spildevand afledes via regnvandssystemet til recipienter og omvendt, at regnvand overbelaster spildevandssystemet. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en ændring af den fejlagtige tilslutning (fejlkoblingen).

Der er her tale om en ulovlig aktivitet, og Holstebro Kommune vil i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 69 indskærpe overfor den til enhver tid værende grundejer, at forholdene skal forbedres, og at spildevand og regnvand skal afledes til de korrekte stikledninger.

Dokumentation for lovliggørelsen af kloaksystemet skal fremsendes til Holstebro Kommune i form af et kortbilag, der viser den nye tilslutning, samt en underskrevet færdigmelding fra en aut. kloakmester. Dokumentationen skal være Kommunen i hænde senest 2 måneder efter indskærpelse er sendt. Såfremt forsyningsselskabet har afholdt udgifter i forbindelse med fejlfindingen, vil disse blive opkrævet af grundejer.

Inddragelse af ejendomme uden for kloakopland i et kloakopland kræver i henhold til Miljøbeskyttelsesloven en ændring af Spildevandsplanen i form af en udvidelse af kloakopland.

Ønskes en ejendom, der er beliggende uden for kloakopland, tilsluttet, kan ejeren forhøre sig hos Kommunen om der er mulighed for tilslutning. Kommunens endelige vurdering vil alene kunne foretages på baggrund af en skriftlig ansøgning.

Såfremt Kommunen vurderer, at en udvidelse af kloakoplandet, og dermed en kloakering af ejendommen, er teknisk og økonomisk forsvarlig, skal der som udgangspunkt udarbejdes et tillæg til den kommunale Spildevandsplan, hvorefter det juridiske grundlag for at blive tilsluttet kloak er på plads, og ejer af ejendommen har de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette.

I henhold til spildevandsbekendtgørelsen kan en ejendom/virksomhed, der er tilsluttet forsyningens kloak få ophævet sin tilslutningsret og –pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af kloakfællesskabet, hvis en række forudsætninger er opfyldt:

Udtræden i fælleskloakerede områder

I visse fælleskloakerede oplande kan det være en miljø- og driftsmæssig fordel, hvis ejendomme ophører med at aflede overfladevand til fællesystemet og i stedet bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund. I vurderingen heraf er der typisk følgende aspekter – med varierende vægt fra opland til opland:

Alle fælleskloakerede oplande i Holstebro Kommune, som er planlagt separatkloakeret, er udlagt med mulighed for udtræden for tag- og overfladevand i forbindelse med separeringsprojektet. Der vil i forbindelse med separeringsprojektet også være mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag på 20.000kr (2020-prisniveau). Det forudsætter dog at øvrige betingelser for udtræden for tag- og overfladevand er opfyldt/kan opfyldes, herunder at det i projekteringsfasen kan godtgøres, at der kan opnås en miljømæssig forsvarlig alternativ håndtering af regnvand på egen grund samt at der kan laves et teknisk og økonomisk forsvarligt forsyningsprojekt. Muligheden for udtræden skal vurderes fra projekt til projekt og er ikke en ret, men en mulighed man har.

Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for tag- og overfladevand, hvis det ikke sker i forbindelse med et separeringsprojekt.

Træder man ud af forsyningen med tilbagebetaling af tilslutningsbidrag, har man som udgangspunkt ikke en ret til igen at kunne genindtræde i forsyningen. En genindtræden vil skulle besluttes af kommunen i forbindelse med spildevandsplanen og det vil i den sammenhæng skulle vurderes om det forsyningsmæssigt er teknisk muligt.

På baggrund af ovenstående har den mindre, fælleskloakerede by Hvam, samt området omkring Mejdalvej, Nis Petersens Vej, og J. Skjoldborgsvej mulighed for udtræden for tag- og overfladevand. Det kræver dog, at der på den enkelte ejendom kan opnås anden miljømæssig forsvarlig håndtering af overfladevandet.

Udtræden af separatkloakerede områder

Også i separatkloakerede områder kan det have en positiv effekt, hvis ejendomme bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund, hvis det er oplande, hvor der tilledes mere overfladevand end ledningsnettet er dimensioneret for, eller der ikke er tilstrækkelig bassinvolumen i forhold til videre udledning til recipienten.

Man skal i forbindelse med valg af den alternative bortskaffelse eks. nedsivning på egen grund, være meget opmærksom på, at det ikke bevirker en øget grundvandsstigning i området, der med tiden kan vise sig at give anledning til gener i forhold til bygninger og forsumpning generelt. Det er Kommunens ansvar at sikre sig, at dette er belyst i forbindelse med, at ejendomme/områder delvist udtræder.

Tilbagebetaling

Forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation skal aftales mellem grundejer og Vestforsyning.

Udgangspunktet i forbindelse med udtræden for tag- og overfladevand i separatkloakeret kloakopland er, jf. Betalingsloven, at der ikke tilbagebetales tilslutningsbidrag, da udgifterne til separering som oftest er afholdt.

En udtræden med tilbagebetaling kan dog være aktuel i de tilfælde, hvor det i Spildevandsplanen er angivet, at hele oplande kan eller bør udtræde for tag- og overfladevand, og grundejere fremover skal stå for bortskaffelsen af overfladevandet. Vestforsyning har truffet beslutning om, at der kan tilbagebetales 20.000 kr. inkl. moms pr. ejendom (2020-niveau), som udtræder fuldstændigt for regnvand, i forbindelse med større separeringsprojekter. Herved kan forsyningen  neddimensionere rør eller helt undgå at skulle etablere regnvandsledninger i området.

Udlægges arealer til storparceller i nye byggemodninger i kommunen, bliver disse storparceller som udgangspunkt udlagt som fælles privat kloakopland og forsynes med ét eller to stik svarende til kloakeringsprincip. Bygherre skal etablere det interne ledningsnet på storparcellen, såfremt dette forbliver én og samme matrikel. Forsyningen kan overtage driften efter etablering, hvis der er indgået aftale derom, eller der kan oprettes et spildevandslaug for storparcellen, som varetager anlæggets drift og vedligehold.

Storparceller skal som udgangspunkt udlægges med en udformning, som følger Holstebro Kommunes retningslinjer for storparceller. Herved sikres en forsyningsvej, som anvendes til forsyning ved efterfølgende udmatrikulering af bebyggelse.

Ved byggemodning på gamle erhvervsgrunde, der allerede er tilsluttet, har forsyningen en forsyningsforpligtelse, hvis der udmatrikuleres nye matrikler. Såfremt grunden i Spildevandsplanen er udlagt til fællesprivat kloak, er det bygherre, som skal forestå intern kloakering på grunden, og der skal oprettes et privat spildevandslaug.

Hvis en eventuel domsafsigelse ved Højesteret ændrer på denne opfattelse, vil administrationspraksis blive tilrettet ved efterfølgende ændring af Spildevandsplanen.