Miljøtilstanden i vandområderne

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand – grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet – skal have mindst “god tilstand” eller “godt potentiale”, dette gælder også overfladevandområder, der som følge af fysiske ændringer er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, jf. Lov om vandplanlægning. Kriterierne for udpegning af kunstige eller stærkt modificerede vandområder fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af Vandområdeplaner 2015-2021, med henvisning til vandrammedirektivets bestemmelser herfor. De konkrete udpegninger og begrundelserne herfor fremgår af MiljøGIS.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til faunaklasser (Dansk Vandløbsfaunaindeks, DFVI). I Vandområdeplanerne lægges der op til, at indsatsen først og fremmest skal målrettes den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land sammen med en indsats på de renseanlæg, der ikke renser tilstrækkeligt og tilsvarende bygværker, der aflaster store mængder spildevand. Fristen for at opfylde målet om god tilstand er, som udgangspunkt, inden udgangen af 2021.

Der er kommet en ny basisanalyse af vandområderne i december 2019, som vil danne udgangspunkt for næste generation af vandområdeplaner 2021-2027. Når det nye vandrammedirektiv offentliggøres, vil eventuelle nye tiltag og indsatser i Holstebro Kommune på spildevandsområdet blive vedtaget med et tillæg til Spildevandsplanen.

Du kan læse mere om vandplanlægning, miljømål og faunaklasser på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vandområdernes tilstand og miljømål fremgår af MiljøGIS for Vandområdeplaner.

Hav og Fjorde

Holstebro Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 3 hovedvandoplande:

Hovedvandopland 1.4 – Nissum Fjord, der har afstrømning til Vesterhavet (65.265 ha)

Hovedvandopland 1.2 – Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat eller Vesterhavet (31.100 ha)

Hovedvandopland 1.8 – Ringkøbing Fjord, der afvandes via Stadil Fjord til Ringkøbing Fjord og videre afstrømning til Vesterhavet (7.045 ha)

Store dele af vandområderne er internationale naturbeskyttelsesområder og har miljømålene “god økologisk tilstand”, ligesom hovedparten af Kommunens vandløb.

Ingen af de tre fjorde, Nissum Fjord, Limfjorden eller Ringkøbing Fjord, opfylder miljømålet om minimum god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, hvilket primært skyldes for store tilførsler af næringsstoffer. Den største kilde til belastningen af fjordene er landbruget og natur/baggrundsbidraget, mens spildevand udgør en mindre kilde.

Søer

I Holstebro Kommune ligger 27 særskilt målsatte søer og knapt 2.400 §3 beskyttede søer.

Tre af de målsatte søer er påvirket af bl.a. spildevand i en sådan grad, at målsætningen ikke er opfyldt. Dertil kommer et ukendt antal af mindre ikke målsatte søer, som er påvirket af spildevand.

I sidste planperiode har Holstebro Kommune gennemført indsatser over for forbedret rensning af spildevand m.v. i oplandene til Helle Sø, Stubbergård Sø, Skalle Sø, Bjørnkær, Borbjerg Møllesø, Holmgård Sø samt Stadil Fjord. I denne planperiode vil fokus være på at gennemføre indsatser i oplandet til Helle Sø med etablering af regnvandsbassiner på regnbetingede udløb i oplandet til Gjæven.

Vandløb

I Holstebro Kommune er der ca. 360 kilometer målsatte vandløb i bekendtgørelsen om miljømål, ca. 75 kilometer ikke målsatte vandløb og ca. 59 kilometer rørlagte vandløb. Hertil kommer et ukendt antal kilometer ikke målsatte private vandløb, kanaler og grøfter.

I Holstebro Kommune er ca. 70 kilometer af de målsatte vandløb påvirket af spildevand i en sådan grad, at målsætningen ikke er opfyldt. Derudover er et ukendt antal kilometer ikke målsatte vandløb såsom dræn, grøfter m.v. påvirket af spildevand. Holstebro Kommune vil fortsat i de kommende år have stort fokus på at forbedre kvaliteten i vandløbene. Størst fokus vil der være på at sikre målopfyldelse i de højest målsatte vandløb ved at forbedre de fysiske forhold og ved at forbedre vandkvaliteten.

Vandområdernes miljømål og indsatsprogram er fastsat i følgende bekendtgørelser, som kan findes på Retsinformations hjemmeside:

• Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster
• Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Grundvandets tilstand opdeles i “god” eller “ringe”. For at tilstanden kan klassificeres som god, skal både den kvantitative og den kemiske tilstand være god.

I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker prioriteres indsatsen mod forurening særligt højt. Hensyn til grundvandet prioriteres højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. Holstebro Kommune udarbejder blandt andet indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der fastlægger retningslinjer og indsatser for, hvordan grundvandsressourcen skal beskyttes i fremtiden.

I henhold til statens udmeldinger skal der, når der etableres nye byområder, stilles krav til tætheden af regn- og spildevandsledninger, samt placering af og  funktionskrav til regnvandsbassiner for at sikre grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i sårbare grundvandsområder.

EU’s Vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner og lignende), kystvand og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførsel af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.

Vandrammedirektivet, som trådte i kraft i december 2000, er udmøntet i den danske lovgivning i Lov om miljømål, der indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål, planlægning og overvågning. Lov om miljømål foreskriver den statslige udarbejdelse af vandområdeplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Disse redegør for, hvorledes man vil opnå EU-målet om “god tilstand” for de danske vandområder.

I juni 2016 offentliggjorde Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer.

Den kommunale handleplan

Vandområdeplanerne er et værktøj til at nå det overordnede mål i EU’s vandrammedirektiv.

Kommunalbestyrelsen skal efter vandområdeplanernes vedtagelse udarbejde en handleplan, som redegør for, hvordan indsatsprogrammet vil blive realiseret. Denne Spildevandsplan udgør den kommunale handleplan for så vidt angår den indsats, der skal gennemføres på spildevandsområdet. Hvis vandområdeplanen justeres eller forudsætter en ændret spildevandsafledning eller -rensning, skal Kommunens Spildevandsplan bringes i overensstemmelse med planen inden for et år fra vandområdeplanens vedtagelse.

Her beskrives de generelle retningslinjer, som danner grundlag for handleplaner for de recipienter, hvor målsætningen ikke er opfyldt som følge af spildevand eller hvor spildevand er en medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldelse. Det er også grundlag for Holstebro Kommunes administration på spildevandsområdet.

Generelt

Spildevandsudledninger, herunder udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller, skal minimeres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens principper om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), vandbesparende foranstaltninger og rensning ved kilden. Forringelse af den nuværende tilstand af overfladevand skal forebygges.

Tilstanden i vandløb, søer og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som fremgår af Vandområdeplanerne. Der skal ved meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand til disse vandområder godtgøres, at udledningen ikke vil være til hinder for, at miljømålet kan opnås eller bevares, og at tilstanden ikke forringes.

Vandområder, der ikke er særskilt målsat i henhold til Vandområdeplanerne eller fremgår af MiljøGIS reguleres efter miljølovgivningen i øvrigt. Der skal for disse vandområder sikres, at der ikke er uhygiejniske, uæstetiske forhold, ligesom det skal sikres, at udledninger til disse vandområder ikke må give anledning til forringelse af badevandskvalitet og miljøtilstanden i nedstrøms liggende miljømålsatte vandområder.

For erhvervsmæssige aktiviteter gælder, at tilladelse til øget påvirkning med næringsstoffer af vandmiljøet i et opland, hvor miljømålet er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at den nye tilladelse ikke medfører en forringelse af tilstanden. Tilladelse til erhvervsmæssig øget påvirkning med næringsstoffer i af vandmiljøet i et opland, hvor miljømålet ikke er opfyldt kan som udgangspunkt først meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan opnås ved andre tiltag. Ved øget påvirkning forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen.

For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførsel til vandområdet, skal der tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilledning fra såvel diffuse som punktkilder.

Udledning af overfladevand og opspædet spildevand skal ske via anlæg, som sikrer effektiv tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer (f.eks. olie). Dette skal ske via etablering af bassin eller nødvendige renseforanstaltninger.

Spildevand fra ejendomme mindre end 30 PE i udpegede oplande, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå en rensning svarende til oplandets udpegede renseklasse. Ejendomme omfattet af renseklasse og med krav om forbedret spildevandsrensning skal have forbedret spildevandsforhold inden udgangen af 2021. For ejendomme med renseklasse, der er beliggende i opland til vandløb, hvor målsætningen er opfyldt eller hvor det ikke længere er spildevandsbelastningen fra ejendomme i det åbne land, der er årsag til den manglende målopfyldelse, lægges renseklassen til grund ved Kommunens behandling af ansøgning om en ny spildevandstilladelse.

Spildevandsudledning, nedsivning eller udsivning må ikke give anledning til uacceptabel hygiejnisk kvalitet i vandområder, der af offentligheden anvendes til badevandsformål. Ved udpegede badeområder jf. Kommuneplanen skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Der tillades ikke nye direkte spildevandsudledninger til vandområder, som i Kommuneplanen er udlagt til badeområder, hvis de udgør en risiko for forringelse af badevandskvaliteten. Badevandskvaliteten skal forbedres de steder, hvor den er spildevandspåvirket. De områder, hvor den er forringet pga. spildevandsudledninger, skal der udarbejdes en handleplan til afhjælpning af dette.

Alle vandområder skal opfylde miljømålet om god kemisk tilstand ved at overholde vandkvalitetskravene for de i vandrammedirektivets såkaldt prioriterede stoffer samt andre stoffer for hvilke der i EU-regi er fastsat miljøkvalitetskrav. Alle vandområder skal overholde de i Vandområdeplanen fastsatte krav til øvrige miljøfarlige stoffer samt de nationalt fastsatte vandkvalitetskrav. Udledning af miljøfremmede stoffer reguleres i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af stoffer til vandløb, søer og havet.

Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer omfattet af førnævnte bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav kan accepteres i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Holstebro Kommune fastsætter udstrækningen af denne zone.

Udledning til søer

Eksisterende direkte og indirekte spildevandsudledninger til stillestående vandområder, hvorved forstås søer større end 5 ha, særskilt målsatte søer i Vandområdeplanerne samt søer beliggende i Natura 2000-områder skal som udgangspunkt fjernes eller minimeres.

Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til ny eller forøget spildevandsudledning til stillestående, målsatte vandområder. Alternative bortskaffelsesmuligheder skal være undersøgt og dokumenteret ikke at være teknisk mulige. Søer, der ikke indgår specifikt i Vandområdeplanerne, reguleres ved sektorlovgivning (Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven m.fl.). For alle søer gælder det, at de skal leve op til kravet om god økologisk tilstand – undtaget er regnvandsbassiner. Til sikring af økologisk tilstand kan der ske videregående rensning for fosfor på ejendomme i oplandet samt afskæring af regnvandsledninger.

Udledning til vandløb

Tilladelse til udledning til vandløb meddeles med udgangspunkt i en vurdering af vandløbets målopfyldelse og hydrauliske kapacitet, samt hvorvidt der er behov for stofmæssig og hydraulisk regulering. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til udledning af spildevand til vandløb, hvis en udledning må antages at kunne forringe forholdene i vandløbet eller nedstrøms liggende vandløb, søer eller kystvande. Hvis der meddeles tilladelse, skal der foreligge en handleplan for, hvorledes vandløbets miljømål opnås.

Tilladelse til nye udledninger til vandløb, der er hydraulisk overbelastet, betinges af at der foreligger en konsekvensvurdering af den pågældende udlednings effekt på vandløbets hydrauliske kapacitet. Eksisterende udledninger til hydraulisk overbelastede vandløb skal reduceres i det omfang, det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.

Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand til vandløb, fastsættes afløbstal og gentagelsesperiode i overensstemmelse med retningslinjer beskrevet under Etablering af regnvandsbassiner.

Udledninger må ikke give anledning til erosion af vandløbets sider og bund. Tekniske installationer, såsom udløbsledninger, skal så vidt muligt føres under vandspejl, alternativt skal udledninger ske via overrisling på sten forinden tilledning til vandløbet.

Vandløbene skal afhængig af de fastsatte miljømål opfylde nedenstående vejledende vandkvalitetskrav. Temperaturpåvirkninger i områder uden for opblandingszone, hvortil der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger over de grænser, som sikrer, at vandkvalitetskravene til temperatur kan overholdes.

Vejledende vandkvalitetskrav, der kan anvendes som støtteparametre til understøttelse af vurdering af miljømål og tilstand fastlagt ved anvendelse af DVFI.

* De angivne kravværdier beror på fiskevandsdirektivet 32, jf. direktivets bilag I. De fysisk-kemiske parametre anvendes bindende for vandområder, der kan sidestilles med henholdsvis laksefiskvande og karpefiskvande som defineret i direktivets artikel 1.4. Gennemførelse af vandrammedirektivet medfører et beskyttelsesniveau for vand, der mindst svarer til det, som bl.a. følger af fiskevandsdirektivet. Efter vandrammedirektivets artikel 22 om ophævelse og overgangsbestemmelser følger i overensstemmelse hermed bl.a., at fiskevandsdirektivet ophæves 22. december 2013. Efter ophævelse af fiskevandsdirektivet vil alene vandrammedirektivets miljømål være gældende, og værdierne i ovenstående tabel skal anvendes som støtteparametre til de økologiske kvalitetselementer for vandløb.