Regnbetingede udledninger

Regnbetingede udløb fra fælles- og separatsystemer varierer lokalt i deres fysiske, kemiske og mikrobiologiske sammensætning, og som følge heraf vil effekterne være forskellige. Dynamikken i regnbetingede udløb og den dertilhørende forurening og belastning er så varierende, at tidsskalaen for effekternes varighed bliver et vigtigt begreb i deres karakterisering. Nogle effekter manifesteres øjeblikkeligt, mens andre først bliver et problem over tid på grund af ophobning i recipienten. Effekterne kan derfor karakteriseres som værende enten akutte eller akkumulerede.

Den akutte effekt observeres øjeblikkeligt og kan skyldes stigende vandføring, hvilket ses som oversvømmelser eller erosion. Det kan også skyldes iltning af organisk stof, hvilket medfører en forringelse af iltkoncentrationen i recipienten; dette kan ses ved f.eks. fiskedød. Der kan desuden også fra fælleskloakerede områder ske en forurening med fækale bakterier fra opspædet spildevand.

Transport i recipienten, inklusiv opblanding og spredning, er vigtige fænomener, som har indflydelse på den resulterende koncentration og dermed også på den resulterende effekt i recipienten. Varigheden af belastningen overstiger generelt perioden for eksempelvis afsmeltning og regn, og varierer alt efter belastningens størrelse. Varigheden af den periode, hvor recipienten er påvirket efter en belastning, svinger mellem få timer i recipienter med stor gennemstrømning til en til to dage i stillestående vande. Akkumulerende effekter er generelt et resultat af en ophobning af forureningskomponenter i recipienten. Eksempler på akkumulering er eutrofiering i søer og fjorde samt toksiske virkninger som følge af frigivelse af giftstoffer fra f.eks. sediment.

Effekterne fra regnbetingede udløb er mest alvorlig i små bække, hvor forøgelsen af vandføring er stor, og fortyndingen af overløbsvandet er minimal. Disse små bække kan på samme tid blive beskadiget af udledningen af forurenende stoffer samt resuspension og erosion, som kan ødelægge vandløbsbunden. I større vandløb er der en større grad af fortynding og spredning, og små overløbshændelser har derfor generelt mindre effekt på vandkvaliteten. Erosion som følge af regnbetingede udløb vil generelt også have en relativt mindre betydning i de større vandløb. I kystområder sker der typisk kun fækal forurening på grund af det store vandvolumen. Udledning af forurenet regnvand og opspædet spildevand kan dog også bevirke akkumulering af næringssalte samt en forurening fra sediment, især med tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer.

De eksisterende regnudledninger er vist med særskilte signaturer på Spildevandsplanens kortdel. Det fremgår desuden af kortet, om der er tilknyttet bassiner til udløbene, og om der er planlagte bassiner.

Udledningen af regnvand fra separatkloakerede systemer sker via regnvandsudløb direkte til recipienten, evt. efter en mindre rensning og hydraulisk neddrosling. Udløb fra separate regnvandsledninger aflastes hver gang det regner mere end 0,5 – 1 mm. De store regnskyl sker oftest om sommeren og først på efteråret, hvor de lokale tordenbyger introducerer meget store vandmængder i kloaksystemet. For at modvirke de hydrauliske problemer, der kan opstå ved de regnbetingede udløb, etableres udløb fra separatkloakerede områder oftest med regnvandsbassin, som er dimensioneret til at gå i overløb hvert 5. eller 10. år afhængig af recipientens følsomhed.

Udledninger fra fælleskloakken sker via overløb fra overløbsbygværkerne. Det er de store og længerevarende regnskyl, der som oftest er skyld i, at fælleskloakerede kloaksystemer aflaster vand til recipienten.

Inden for de kloakerede områder er de regnbetingede udledninger inddelt i forsyningens udledninger og private udledninger. Uden for kloakopland håndteres overfladevandet ved private foranstaltninger, eksempelvis nedsivning eller udledning til recipient. Der skal søges om tilladelse hertil af den enkelte grundejer, og der meddeles tilladelse med de samme krav, som beskrevet under administrationsafsnittet.

Der er ved Spildevandsplanens vedtagelse ca. 320 regnbetingede udløb i Holstebro Kommune, som fordeler sig på følgende typer: Der er ca. 200 separate udledninger (SR) og 81 registrerede private separate regnvandsudløb (SR-P), 27 overløbsbygværker (OV) og 11 regnbetingede udløb fra pumpestationer (PR) tilknyttet fælleskloak.

Eksisterende bassiner

Der er ved Spildevandsplanens vedtagelse ca. 150 regnvandsbassiner i Holstebro Kommune, derudover findes der ca. 70 private regnvandsbassiner; disse kan ses på Spildevandsplanens kortdel.

Vestforsyning har i sidste planperiode indsamlet supplerende oplysninger omkring indløbs- og udløbsforhold, vådt volumen, stuvningsvolumen, opholdstid, udløbsmængder, regulatorer, vedligeholdelse, drift m.v., så der kan skabes et grundlag for den fremtidige drift og evt. supplerende indsats i forhold til bassinudvidelser, renseforanstaltninger, oprensninger, neddroslinger og lignende.

Plan for eksisterende regnbetingede udledninger

En del regnvandsudledninger er vurderet på sigt eventuelt at skulle have regnvandsbassin som følge af deres forhold til vandløbets forholdsvis store hydrauliske belastning. Nogle af udløbene har et eksisterende regnvandsbassin, mens andre er uden regnvandsbassin.

Der er ved udvælgelsen af udløbene udelukkende taget hensyn til omfanget af belastningen, og der er som udgangspunkt blevet fokuseret på vandløb, som ikke opfylder målsætningen. Der er foreslået etablering af regnvandsbassiner i oplandet til Bjert Bæk, Felding Bæk (Stensgård Bæk), Halgård Bæk, Hvolbæk, Møgeltoft Grøft, Råstgård Grøft, Skærbæk Å, Svenstrup Å, Vegen Å og Vindelevgård Grøft.

Holstebro Kommune har prioriteret enkelte separate regnvandsudløb, hvorpå der i planperioden skal etableres regnvandsbassiner. De er valgt ud fra, at målsætningen for Helle Sø ikke er opfyldt. Kommunen ønsker at begrænse udledningen af fosfor til søen og finder, at etablering af regnvandsbassiner sammen med indsatsen i det åbne land kan bidrage til en væsentlig fosforreduktion. Det drejer sig om Gjæven, som har udløb til Helle Sø.

Derudover har Holstebro Kommune fokus på Frøjk Bæk og Lægård Bæk, som begge løber gennem Holstebro, der er belastet med mange regnvandsudledninger. Vandløbene er højt målsatte og opfylder ved Spildevandsplanens vedtagelse ikke målsætningen. Der skal træffes en beslutning om eventuel fremtidig anlæggelse af bassiner i oplandet til de to vandløb og der vil ske en optimering af de eksisterende bassiner. Der er udarbejdet handleplan for optimering af bassiner i oplandet til Frøjk Bæk og Lægård Bæk, og denne indsats fortsættes i denne planperiode.

Storå løber gennem Holstebro By og er modtager af mange, uforsinkede regnvandsudløb og spildevandsudløb. Der er iværksat en klimatilpasningsplan for afbødning af høj vandstand i lavtliggende områder langs med Storå.

Holstebro Kommune vil i den kommende planperiode 2020-2030 etablere et stort antal nye kloakoplande, som vil blive spildevandskloakeret eller separatkloakeret. Inden et opland udlægges i Spildevandsplanen, skal der laves en konkret vurdering af områdets mulighed for at aflede overfladevandet lokalt. Afvandingen af nye oplande kan ske igennem udbygning af den nuværende regnvandskloak og igennem etablering af nye udløb. I det omfang det er muligt at aflede overfladevand lokalt ved nedsivning eller udledning, medtages dette i den overordnede planlægning.

Tilladelse til de nye regnbetingede udløb sker i henhold til retningslinjer beskrevet i administrationsafsnittet.

I forbindelse med byggemodning af nye kloakoplande samt separering af eksisterende fælleskloak i Holstebro Kommune, planlægges etablering af ca. 25 nye udløb. Alle udløb planlægges som separate regnvandsudløb. I større byer forventes regnvand tilkoblet de eksisterende udløb i både de nye kloakoplande og i fælleskloakerede oplande, der separeres. Ved en eventuel revision af eksisterende udledningstilladelse, kan der påbydes udbygning eller etablering af regnvandsbassin.

Nye bassiner

Ved etablering af nye kloakoplande, udbygning af eksisterende kloakoplande eller separering af fælleskloakerede kloakoplande, skal der som udgangspunkt etableres regnvandsbassin. Disse skal etableres efter retningslinjer angivet under administrationsafsnittet Etablering af regnvandsbassiner.

Der er med vedtagelsen af denne Spildevandsplan planlagt etablering af ca. 100 nye regnvandsbassiner. Ca. halvdelen af disse etableres som følge af byggemodningsområder, de resterende nye bassiner er planlagt på eksisterende udløb for dels at neddrosle udledningen til recipienten og for dels at mindske stofbelastning i recipienten. Derudover er der planlagt udvidelser af eksisterende bassiner.

Det forventes ikke, at alle planlagte regnvandsbassiner etableres i nærværende planperiode. Mange regnvandsbassiner etableres i forbindelse med de enkelte kloakoplande, før de kobles på det eksisterende kloaknet. De har derfor ikke nødvendigvis udledning til recipient. De nye kloakoplande og de nye udløb kan ses på Spildevandsplanens kortmateriale.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med forsyningens regnvandsbassiner og udledningerne fra disse, mens Holstebro Kommune fører tilsyn med de øvrige regnvandsbassiner og udledningerne fra disse. Det er Kommunens hensigt i denne og næste planperiode at:

• gennemføre tilsyn med samtlige regnvandsbassiner og væsentlige regnvandsudløb
• regulere regnvandsudløb, der ikke lever op til denne plans retningslinjer og lovgivning i øvrigt
• kortlægge øvrige regnbetingede udledninger fra f.eks. veje

Derudover skal der ske en kortlægning eller registrering af afløbsforanstaltninger og renseforanstaltninger på de resterende regnvandsudløb.